Jagtsæsonen på moskus er fra 1. august - 1. oktober.
Området jagten foregår i er omkring Qasigiannguit og Ilimanaq, cirka 1 times sejlads fra Ilulissat.
Turen starter fra Ilulissat, hvorfra vi sejler sydpå til jagtområdet. Alt efter tidspunkt på sæsonen, overnattes der i fangsthytte eller i etableret camp i området. Vi bruger 3-4 dage på jagt. Jagten foregår til fods og der skal forventes nogle lange dage i fjeldet. Turen kan forkortes eller forlænges alt efter hvornår der bliver nedlagt dyr.
Før og efter jagten tilbyder vi ture i og omkring Ilulissat, hvis kunden ønsker dette.
Der er desuden også mulighed for at arrangere vinterjagt på moskus. Såfremt dette ønskes, skal dette planlægges i god tid. Vinterjagt foregår med snescooter. Ved jagt på moskus er der god succesrate for at få et rigtig flot trofæ med hjem.
Turen inkluderer:
1:1 jagt med erfaren guide
4-5 dage/nætter i camp, alt efter hvornår der nedlægges dyr
Camp og fuld forplejning under jagt
Bærer til at bære transportere dyret
Licens på én moskusokse uanset størrelse
Lån af riffel
Al transport til/fra jagtområdet og under selve jagten
Feltpræperering, pakning af trofæ, samt transportpapirer til forsendelse
Pris, kontakt os for nærmere information
Moskus, biologi
Med en skulderhøjde på ca. 150 cm er moskusoksen relativt lav, men den er kraftig af bygning.
En voksen han kan veje op mod 320 kg, mens en hun er noget mindre med en vægt omkring 200 kg. Moskusoksen har en fortræffelig beskyttelse mod den arktiske vinter i form af pelsen, som er to-laget med en tyk, blød inderuld og en kraftig yderpels bestående af lange mørke dækhår. Inderulden kastes om sommeren og kan findes som uldtotter i vegetationen.
Moskusoksen er drøvtygger og lever af forskellige græsser, halvgræsser og skud fra pil. Dens lange fordøjelseskanal er tilpasset denne relativt svært fordøjelige føde.
Det resulterer i en længere passagetid for føden, som gør det muligt at udnytte føde af lav kvalitet mere effektivt. Det betyder dog også, at moskusoksen, sammenlignet med rensdyret, er nødt til at bruge mere tid på at tygge drøv.
Både moskustyre og -køer har horn, som de beholder hele livet. Hannernes horn vokser sammen og danner en pandebrask. Det er den, hannerne støder sammen, når de i parringssæsonen kæmper om hunnernes gunst. Hunnernes horn er mindre end hannernes og vokser aldrig sammen på midten. Hornenes størrelse og udseende kan bruges til at skelne kønnene fra hinanden og til at anslå et dyrs alder.
Moskusokserne parrer sig i august og september. Koen er drægtig i ca. 8 måneder og føder én kalv – i sjældne tilfælde to. Koens kropsvægt er afgørende for, hvornår den bliver kønsmoden. Koen skal have mindst 22% kropsfedt for at have 50% chance for at blive drægtig, det er næsten tre gange mere fedt, end et rensdyr behøver.
De fleste køer er tre år, når de får deres første kalv, og derefter får de en kalv med 2-3 års mellemrum.
