Ekspeditionsdeltagerne:
Landet: Det område som vi vil vandre på er en meget stor landområde. Det er faktisk det største kystareal i Grønland, som ikke er dækket af indlandsisen. Landområdet gennemskæres af fire meget dybe fjorde, og med store tilstrømninger af smeltevand fra indlandsisen i fjordbundene af: Isortoq Kujalleq, Kangerlussuaq, Isortoq Avannarleq og Nassuttooq. Mange forskellige plante- og dyrearter vil vise sig under rejsen, alt afhængig af hvor man befinder sig henne. Nogle af de største dyr i området er Moskusokse og rensdyr, og i kun meget sjældne tilfælde polarulve og isbjørne, for ikke at nævne luftens kæmper, havørne og falke. Luftens temperatur varierer også fra kystlandsklima til fastlandsklima, som er væsentlig varmere om sommeren. Det gør at plantelivet langt inde i landet er farverig og flot, som tiltrækker levende væsener. Jægerne har blandt andet jagtet rensdyr fra tidernes morgen, og der er blevet fundet gamle bopladser fra forskellige kulturer. Nu bruges området også til samme formål af fangerne, hvor man hvert år tager på rensdyr- eller moskusoksejagt med mindre og større både inde i fjordene. Men det er meget sjældent, at mennesket betræder de inderste dele af landet.
Ruten: Vores kommende rute fra Maniitsoq til Qasigiannguit er opdelt i to, hvor begge næsten er lige lange. Den samlede rute løber sig op til ca. 600 km. Vi vil for det første benytte en kano indtil Kangerlussuaq, og derefter fortsætte på fods til Qasigiannguit. Hele rejsen indeholder forskellige rejseformer; alt fra at ro i havet og Grønlands største søer, ro op- og nedstrøms i en kano, tage lange og korte overbæringer, krydse elve, og vandre over gletsjere, fjelde og gennem dale. Strategien er at finde de nærmeste, nemmeste og sikreste veje gennem terrænet. På denne måde vil vi prøve at undgå evt. farlige strækninger og unødvendige fysiske anstrengelser, da vejen er lang. |