Sermitsiaq

SERMITSIAQ

Tur beskrivelse

Turen til Sermitsiaq er en heldagstur, og varer cirka 10 timer.

 

TURENS BEGYNDELSE

Turen starter kl. 8:00 ved Tidevandstrappen i Atlanthavnen. Inden sejlturen udleveres en flydedragt som du dagen før har angivet størrelsen på. Sejlturen til Sermitsiaq varer ca. 1 time, og hvis vi har heldet med os kan vi se hvaler og sæler undervejs.

 

ANKOMST TIL SERMITSIAQ BUGT

Flydedragt efterlades i båden, og medbragte rygsæk tages med i land. Inden turen starter mod toppen bliver der givet en introduktion til ruten og til sikkerhed undervejs.

 

MOD TOPPEN

Turen mod toppen består af fire etaper som er følgende:

 

FØRSTE ETAPE

Ruten mod den fladetop er nem og varer ca. 2 timer. Nem betyder, at der ikke er decideret klatring undervejs. I den sidste del af ruten mod den fladetop bliver det lidt stejlt, men dog uden at det bliver svært. Der findes elve undervejs, hvor du kan hente vand. Husk at fylde op ved den sidste elv før bestigning af den fladetop, for herefter er der ikke flere elve. Inden vi skal videre til anden etape spiser vi de medbragte madpakker/frokost.

 

ANDEN ETAPE

I anden etape skal den første top bestiges, og turen tager ca. 1 time. Undervejs vil der være to steder, hvor det bliver stejlt. Her skal du klatre i to omgange på en klippevæg som er cirka 3-4 meter høj. Der er godt greb på vej op, men såfremt der er behov for yderligere sikkerhed kan der opsættes et reb.

På toppen får du en fantastisk udsigt mod gletscheren i Sermitsiaq samt mod fulgefjeldet i fjorden.

 

TREDJE ETAPE

I tredje etape skal den anden top bestiges, turen tager cirka en halv time. Der er kun et sted, hvor det bliver stejlt undervejs. Her vil samme forhold gøre sig gældende som tidligere i forhold til greb og sikkerhed.

 

SIDSTE ETAPE

I sidste etape skal du bestige selve toppen af Sermitsiaq, og turen tager ca. en halv time. Det er nemt og der er ikke stejle sider. Du er højt oppe og har et fantastisk udsigt udover Nuuk og hele fjorden.

På vej mod fladetop

Beklædning

Der fire situationer man skal være opmærksom på i forhold til beklædning under turen, og det er følgende:

 

SEJLTUREN

Der vil blive udleveret flydedragt til sejlturen, men du skal selv medbringe handsker og hue.

 

SELVE TUREN MOD TOPPEN

Turen varer cirka 5-6 timer mod toppen, hvor du skal være aktiv. Du kommer til at svede, derfor er det vigtigt at være klædt på ordentligt til turen.

Jeg anbefaler, at du har vandrebukser, eller andre bukser som egner sig til motion. Det afgørende er, at det er forholdsvis vindtætte, da det kan begynde at blæse, og blive koldt. Til overkroppen vil jeg anbefale du har en svedtransporterende trøje eksempelvis en uldtrøje. Du skal også medbringe en vindtæt jakke, du kan have på, hvis det begynder at blæse, eller bliver køligt.

 

PAUSER UNDER TUREN

Turen er lang og vil kræve pauser undervejs. Derfor er det vigtigt at have en ekstra trøje med, således man kan skifte den svedige trøje, og holde varmen imens man holder pause.

Jeg vil ligeledes anbefale, at du tager en varm trøje med. Det kan eksempelvis være en fleecejakke eller en tryk uldtrøje.

 

TURENS AFSLUTNING FØR SEJLTUREN

Turen hjemad er ofte koldt. Derfor er det vigtigt at medbringe skiftetøj som du kan have på under sejturen.

Ved første top

Pakkeliste

  • Hue og handsker til sejlturen
  • Solbriller
  • Vandrestøvler eller sko som egner sig til fjeldbrug
  • Inder- og ydertrøje eller

fleecejakke

  • Jakke som er vindtæt
  • Skifte/tør trøje til hjemmeturen
  • Madpakke, rugbrud, chokolade og frugt
  • 1 liter drikkedunk
  • Solcreme
  • Mobil, der er delvis dækning
  • Myggenet

Toppen af Sermitsiaq :-)

Kort over sejlruten

Email: nick@inuk.dk

Mobil: +299 55 05 75

Copyright @ All Rights Reserved